Indledning

Det er svært når man er uerfaren jæger og skal til at vælge sin første jagtbøsse. Skal man vælge en over/under, en side by side, en halvautomatisk eller en pumpgun? Hvordan sikrer man sig at bøssen passer til en, hvilken skæfteform skal man vælge, skal det være med single trigger, ejector,  automatisk sikring, og hvilken kaliber skal man vælge, og hvad med trangboringen, og hvad skal den koste – skal den være ny eller brugt og så videre.

Vi vil derfor gennemgå de forskellige typer af haglbøsser, skæfter, de indbyggede funktioner, kalibervalg, trangboring og prislejer. Vi vil afslutte med nogle gode råd til dig, der skal ud at købe din første haglbøsse. Ikke alle vil være enige i disse råd, men de bygger på vores erfaringer som jægere og flugtskytter gennem mange, mange år.

Valg af haglbøsse

Vi vil indledningsvis se på opbygningen og delene i en haglbøsse og gennemgå de forskellige typer.

Haglbøssens anatomi (Side by Side)

1. Sigtekorn
2. Løb
3. Sigteskinne
4. Forskæfte
5. Ejector (findes ikke på alle haglbøsser og skyder tomme patronhylstre ud.) Er haglbøssen ikke forsynet med ejector, så har den en patronudtrækker der løfter patronhylstrene ud.
6. Baskyle
7. Toplukkernøgle
8. Sikringsknap (er oftest automatisk, men ikke altid på f.eks. haglbøsser beregnet til flugtskydning)
9. Aftrækker (her single – én aftrækker, men kan også være med to aftrækkere)
10. Løbsvælger pga. singletrigger (her på aftrækkeren, men kan også sidde på sikringsknappen eller indbygget i denne)
11. Aftrækkerbøjle
12. Skæfte (her amerikansk, men kan også være kontinentalt eller engelsk)
13. Rembøjler

Ad a. Sigtekorn kan have mange udformninger. Nogle bøsser er forsynet med to, andre med en lille messingknop eller perle. De nyeste over/under er forsynet med et aflangt, ofte neonfarvet sigtekorn, der gør det nemmere for øjet at fange hen over sigteskinnen.

Ad b. Løbene er bruneret/blåleret for at hindre rustdannelse. Løbene kan have forskellig længde. Korte løb gør bøssen lettere og nemmere at færdes med når man går igennem skov og krat. Et længere bøsseløb gør det lettere at finde og pege på byttet/lerduen. Et bøsseløb på f.eks. 71 cm er en god allround længde.

I selve løbet er der inderst en udfræsning til patronens krave. Herefter kommer kammerets cylindriske del. Dette kan have forskellig længde – 65, 70, 76 eller 89 mm. For enden af kammeret er der en konisk del. Disse første tre dele håndterer selve patronen.

Løbet har herefter en længere cylindrisk del, og for enden af løbet sidder trangboringen, der består af en konisk og en cylindrisk del. Trangboringen samler skuddet så skudbilledet på 30 meters afstand vil være mere samlet ved en fuldt trangboret bøsse end ved f.eks. ¼ trangboret bøsse. Ved skydning efter lerduer vil de fleste foretrække en åben bøsse.

I nogle løb findes trangboringen i form af chokes, hvor man kan skifte trangboringen, alt efter skudafstande, og hvad man ønsker at skyde efter. I chokene er der oftest nogle hakker yderst: 1 hak = fuld trangboring, 2 hak = ¾, 3 hak = ½, 4 hak = ¼, 5 hak = forbedret cylinder. Du kan således se, at på OU på forsiden er det nederste løb trangboret med ½, og det øverste løb har fuld trangboring. Du skal ikke forveksle hakkene med de hakker der er til at udskifte chokene med et værktøj.

Løbene skal være trykprøvet til stålhagl.

Chokes og værktøj

Ad c. Sigteskinnen kan have forskellig bredde. Sportsskytter foretrækker brede skinner, da det gør det lettere at finde lerduen. Til gengæld øger det vægten. Derfor ventileres de ofte, men det besværliggør til gengæld rengøringen. Sigteskinnen er oftest rillet for at hindre lysreflekser.

Ad d. Forskæftet er med til at holde bøssen samlet og til at holde på. Når bøssen knækkes, følger forskæftet løbene.

Ad e. Ejectoren er en patronudtrækker der automatisk skyder de afskudte patronhystre ud ved hjælp af en fjedermekanisme. Dette kan være rart, hvis man på en jagt har skudt efter et bytte, og der så dukker et op igen lige efter. Man behøver ikke at fumle med at få de afskudte patronhylstre ud. Til gengæld skal man huske at samle hylstrene op når man er færdig med at skyde, og det gælder også på skydebanen. Alternativet til ejector er den almindelige manuelle patronudtrækker der trækker patronhylstrene lidt væk fra løbene, så de er lettere at få fat på.

Ad f. Baskylen dækker motoren i bøssen. Bag baskylen ligger al den mekanik, der får bøssen til at skyde, og også bøssens hovedbolt er integreret. Baskylen kan være graveret med de flotte rosetter eller vildtfigurer. Dette gør ikke bøssen billigere, specielt kan håndgraveringer og guld gøre bøssen afsindig dyr, men så er der også tale om håndarbejde der er kunst i sig selv.

Ad g. Toplukkernøglen bruges til at knække (åbne) bøssen.

Ad h. Sikringsknappen bruges til at afsikre eller sikre haglbøssen. Ved sikker skydning må den først berøres og afsikres efter klarmelding.

Ad i. En haglbøsse kan være forsynet med to aftrækkere. Den forreste aftrækker udløser et skud i det højre løb (SS) eller det nederste løb (OU). Er der kun én aftrækker (singletrigger), vil det første tryk udløse et skud, og ved at lette trykket og trykke igen udløses det andet skud.

Ad j. Hvilket løb der afskydes, afhænger af løbsvælgeren. Hvis denne står til højre, udløses det højre eller nederste løb.

Ad k. Aftrækkerbøjlen beskytter aftrækkeren og medvirker til at et skud ikke skydes i utide, ved at aftrækkeren f.eks. hænger i din beklædning.

Ad l. Skæftet kan have forskellige former. Er der slank kolbehals, er det et engelsk skæfte. Er skæftet forsynet med et pistolgreb, benævnes det som et amerikansk skæfte, og er det ydermere forsynet med kindpude, benævnes det som et kontinentalt eller tysk skæfte. Skæftet er oftest lavet af træ og gerne valnøddetræ. Kunststofskæfter vinder dog mere og mere indpas. Endelig skal det også nævnes at der findes skæfter der kan indstilles i højden via nogle skruer.

Ad m. Rembøjler bruges til at sætte en rem på bøssen. Remmen bruges til transport mellem såterne på fællesjagter, hvor bøssen skal være knækket. På flugtskydningsbaner må haglbøssen ikke være forsynet med rem.

Side by side (SS)

Side by side-haglbøsse (SS)

Af mange betragtes denne haglbøsse som den ”rigtige” bøsse til jagt. Det er den velanskrevne bøsse, der har været brugt tilbage fra ældre tid.

De to bøsseløb ligger ved siden af hinanden (deraf navnet). Forskæftet er ikke nær så stort som på en over/under, og derfor kommer man let til at røre ved løbene. Det siger sig selv, at skyder man rigtig mange skud efter hinanden, så bliver løbene så varme at man er nødt til at have handsker på. Derfor ser man aldrig sportsskytter med en side by side.

Sigteskinnen ligger mellem løbene, og visuelt kan det forstyrre nogle ved f.eks. spids- eller bagskud. Til gengæld kompenseres dette ved sideskud, hvor det er lettere at finde banen på duen.

Visuelt er det en meget elegant opbygget haglbøsse, og måske er det derfor den foretrækkes på de ”finere” jagter med mange fasaner på paraden.

Da våbentypen har eksisteret meget længere end over/under, er der en del ældre og brugte bøsser på markedet. Du skal derfor være særligt opmærksom på evt. rustdannelser, buler og slør. Rustdannelser kan du se som skygger i løbet, og buler kan du enten se eller føle ved at køre hænderne op og ned ad bøsseløbet. Slør afsløres ved at tage forskæftet af og så vrikke bøssen frem og tilbage med den ene hånd på skæftet og den anden på løbet. Slør og buler kan medføre løbssprængninger, og rust betyder kort levetid.

Over/under (OU)

Over/under-haglbøsse (OU)

En OU er egentlig bare en omvendt SS, hvor løbene i stedet for at ligge ved siden af hinanden nu er lagt oven på hinanden. Bøssen anvendes af sportsskytter, men har også fået en eksplosiv tilvækst som den foretrukne haglbøsse til jagt.

Forskæftet er noget større end forskæftet på en SS, og på grund af opbygningen kommer man ikke til at røre ved løbene.

Sigteskinnen ligger på det øverste løb, og for mange er det mere naturligt at pege på duen med en OU.

Halvautomatisk og pumpguns

Disse bøssetyper har kun ét bøsseløb og et magasin der er beregnet til at indeholde 3-5 patroner. I Danmark er det kun tilladt at lade med to patroner, og disse våbentyper vil ikke blive behandlet her. Halvautomater bruges oftest på havet, da de kan lades med bøsseløbene opad. De kan ikke knækkes, og derfor er de ikke så velanskrevne på fællesjagter, da de andre medjægere ikke kan se om bøssen er tom mellem såterne.

Pumpguns mener vi er i legetøjsafdelingen for folk der ser for mange amerikanske actionfilm.

Enkeltløbet

Der findes også haglbøsser, der kun har ét løb, og som kun kan indeholde én patron.

Kalibervalg

Haglbøsser fås i forskellige kalibre. Til praktisk jagt i Danmark anvendes stort set kun kaliber 12, 16 eller 20. Kaliber 12 er det største tilladte kalibervalg i Danmark. Kaliberbetegnelsen stammer fra England, hvor det antal kugler der skulle støbes af et engelsk pund (454 g), var afgørende for tallet. Kaliber 12 har en større diameter end f.eks. kaliber 20 fordi der kun skulle støbes 12 kugler, hvorimod der skulle støbes 20 til kaliber 20’eren. 

Inden for samme kaliber fås haglbøsserne med forskellig kammerlængde, f.eks. 65, 70, 76 eller 89 mm. Kammeret skal passe til patronlængden, så når du køber patroner, er det vigtigt at du kender kammerlængden, da du sagtens kan putte en 70 mm-patron i et kammer beregnet til 65 mm, og så er der risiko for løbssprængning.

Anbefaling

Som ny jæger/ny skytte vil vi anbefale dig at du anskaffer en OU-haglbøsse i enten kaliber 12/70 eller 12/76. Bøssen bør have automatisk sikring, og hvis den ikke er ny, så må den ikke være for slidt. Det er muligt at få mange udmærkede brugte nyere våben. Den må selvfølgelig ikke have slør eller være bulet, og løbene skal indvendig være helt blanke.

Man siger at det er skæftet der rammer, så det er vigtigt at skæftet passer til dig. Skæftet må ikke være for kort og heller ikke for langt ,og når du kaster bøssen op til skulderen, skal du kunne se lige ud ad sigteskinnen.

Bøssen skal falde rigtigt. Du kan konstatere dette ved at bruge knappenålsmetoden. Anbring en knappenål lodret mellem lås og løb. Luk øjnene, og tag bøssen op til skulderen mens du peger på et mål. Åbn atter øjnene, og hvis du ser nålen i ret linje med sigtekornet, så falder bøssen som den skal, specielt hvis du samtidig kun ser de yderste 5 cm af mundingen.

Du kan også anvende en laserpatron til at teste om bøssen falder rigtigt, men det kan være lidt svært at teste dette når man ikke har skuldret bøssen rigtig mange gange, men tag det som en rettesnor, og aftal evt. mulighed og pris for skæftebøjning senere når du har opnået den fornødne rutine og skuldrer bøssen ens hver gang.

Længden på skæftet passer når du har skuldret bøssen og har pegefingeren på aftrækkeren – så skal vinklen på albuen være 90 grader.

Lær at ramme

Indledning

Når du først har fået anskaffet dig en bøsse, så kan du starte tørtræning hjemme hos dig selv. Træn i at skuldre bøssen (anslaget), og gør det hundredvis af gange. Du kan også træne i at svinge bøssen så du følger overgangen mellem væg og loft i hele stuens længde. Du kan evt. anvende en laserpatron så du visuelt kan se om banen er den rigtige, og hvor du ville ramme.

Inden du begynder at tage på skydebanen for alvor, bør du anskaffe dig høreværn og skydebriller. De billigste høreværn er nogle skumpropper til at nulre ind i øregangen, og de dyreste er ørekopper med indbyggede mikrofon og højttalere, der automatisk lukker for lyden, når denne når et vist antal decibel.

De billigste skydebriller fås ved Dansk Jagtforsikring (udleveres p.t. hos Falck eller DJ), men de kan også købes hos jagtudstyrsforhandlere med udskiftelige glas i forskellige farver og evt. indbygget styrke via en optiker. Endvidere vil det være en god idé at anskaffe en skydevest der ikke sidder alt for løst.

Mesterøje

Det er utrolig vigtigt for dig at vide hvilket øje der er dit mesterøje. Mesterøjet er det øje der har størst dominans. Hvis du f.eks. er højreskytte, så er det klart at foretrække at dit højre øje er dit mesterøje, og omvendt hvis du er venstreskytte.

Du finder nemt ud af hvilket øje der er dit mesterøje. Du tager hylsteret fra en køkken- eller toiletrulle og holder ud foran dig i strakt arm. Med begge øjne åbne fokuserer du på et punkt ca. 3 meter væk gennem hullet i rullen. Så lukker du det øje der er modsat den side du vil skyde fra. (Hvis du er højreskytte, lukker du det venstre øje). Hvis du stadig kan se punktet, er du så heldig at dit mesterøje er placeret i den side du skyder fra.

Nu prøver du at lukke det øje der er i den side du normalt vil skyde fra. Kan du se punktet nu, så er dit mesterøje placeret ”forkert”, og du skal tage hensyn til dette når du skal skyde.

Normalt er det bedst at skyde med begge øjne åbne når du skyder til lerduer eller vildt. Men er dit dominerende øje modsat den side hvor du vil skuldre din haglbøsse, så er du nødt til at kompensere sådan at dit dominerende øje bliver det øje der er i samme side som du skuldrer haglbøssen. Kompenseringen består i at lukke det ene øje eller træne dig op til at skyde fra den anden side eller købe en bøsse, hvor skæftet er bøjet så meget at bøsseløbene kommer til at ligge til det modsatte øje, når du skuldrer bøssen.

Kan du lære at skyde fra samme side som mesterøjet, er det klart at foretrække, men den hurtigste løsning er nok at lukke det eller sætte en klap for når du skal skyde.

Man kan tjekke sit mesterøje ved at se gennem et rør

Placering på standpladsen

Du skal stå ca. midt på standpladsen (ved spidsduer placerer du dig bagest på flisen).

Du skal have næsen og venstre fod placeret mod målet (typisk kl. 12) hvor du forventer at skyde duen. Skal du skyde bagduer eller spidsduer, vil lerduen bevæge sig direkte fra eller imod dig. Typisk kastes duen ud fra den venstre maskine.

Skal du skyde venstreduer, så er kastemaskinen placeret til højre for dig, og duen kører i en bane fra højre mod venstre. Her drejer du i kroppen så bøsseløbet er placeret ca. mod kl. 14 eller mod det sted hvor du registrerer duen visuelt når den er kastet ud af maskinen. Er du en meget hurtigt opfattende skytte, kan du pege med løbet 3-4 meter fra kastemaskinen. Ved højreduer er det bare modsat. Bøsseløbet skal pege derhen hvor du registrerer duen visuelt.

Du skal blive ved med at fastholde fodstillingen og startpositionen for bøsseløbet da dette gør det betydeligt nemmere for instruktøren at tilrette din skydestilling og selve skydningen. Denne position bør du ikke ændre på før du rammer rimelig stabilt.

Svinget

Ved skydning af venstre eller højre sideduer er svinget vigtigt. Ved sideduer skal du bruge kroppen (hofterne) og lidt benene til at få svinget korrekt. Armenes funktion er kun at holde på bøssen og justere højden. Ved skydning af bag- og spidsduer skal kroppen holdes forholdsvis i ro, og armene bruges til at finde højden på duen. For at indøve det rigtige sving kan du pege på duen med pegefingeren i strakt arm. Det skal være armen i den side du skyder fra. Hånden på din modsatte arm lægger du på albueleddet. Herefter sendes en due som du skal følge og blive ved med at pege på. Herved får du indøvet det rette sving.

Skydning af bagduer

Ved bagduer bevæger målet sig væk fra dig når du melder klar. Ved bagduer skal du følge duen over bøsseløbet og skyde lidt over duen så længe denne er stigende. Når den er faldende, skal du skyde lidt under duen. Du skal bruge armene til at finde sigtet.

For en urutineret skytte vil vi anbefale at du tager bøssen op og holder lige på duen, når du trykker af. Er du en hurtig skytte, skal du holde lidt over duen, og er du meget langsom, skal du holde lidt under. Men prøv dig lidt frem sammen med instruktøren.

En vigtig del af klarstillingen er at du ikke lader bøsseløbet pege højt op i luften. Det medfører at du ved klarmelding først skal bevæge bøsseløbet nedad og herefter opad igen for at finde duen. Det giver nogle vilde sving.

Skydning af spidsduer

Spidsduerne kommer lige imod dig når du melder klar. Ved spidsduer vil du kun opleve at duen stiger indtil den har passeret hen over dit hoved. Du skal derfor skyde lidt foran duen. Jo hurtigere du kan skyde den, jo større spredning vil der være på haglsværmen, og jo nemmere vil den være at ramme. Det kræver øvelse at være hurtig på spidsduerne.

Mange begår den fejl at de tror de ikke har tid nok til at gennemføre skydningen, og derfor får jabbet et skud af. Ro på – du har tid nok.

Typiske begynderfejl

Vi har alle prøvet at skyde ved siden af, og alle flugtskytter ved at det kræver træning, træning og atter træning for at blive en habil skytte. Du skal derfor blive ved med at tro på at det nok skal komme.

De fejl vi typisk oplever, er:

• Nervøs skydning. Du tror ikke, at du kan nå at skyde duen inden den lander. Derfor rykker du i bøssen og trykker af i en fart. Det er nærmest umuligt for instruktøren at se hvor du skyder. (Du kan evt. følge duen med en uladt bøsse. Følg duen fra start til slut. Det giver dig en god fornemmelse af hvor meget tid du egentlig har til rådighed).

• Bøssen bringes i forkert anslag. Du skuldrer ikke nok og får et blåt mærke af rekylen, eller du får ikke bøssen højt nok op på skulderen. (Her hjælper tørtræning igen og igen).

• Din udgangsposition er forkert. Du peger for højt eller for lavt med bøssen og skal derfor først bruge unødig tid til at pege på duen.

• Du holder for langt ude eller for langt inde på forskæftet.

• Du stopper op med at svinge i skudøjeblikket. (Her hjælper træning, træning og atter træning).

• Du skyder for hurtigt eller for sent. (Her hjælper træning, træning og atter træning).

• Du tager et skridt tilbage når du skyder. (Typisk har du en skydestilling hvor du svajer i ryggen, og du skal derfor rette din skydestilling).

Hvis afstanden er 25 meter – 0,0625 sekund.

Og hvis afstanden er 10 meter – 0,025 sekund.

Hvis afstanden til lerduen er 35 meter så tager det haglene 0,0875 sekund at nå derud.

Lerduen bevæger sig med en vis hastighed, og da det tager lidt tid før haglene når ud til lerduen, så er du nødt til at sigte foran lerduen. Foranholdet er derfor afhængigt af dels duens fart og dels afstanden til duen.

Hvis en lerdue f.eks. flyver med 60 km i timen, så vil den bevæge sig 16,67 meter på et sekund:

60 km i timen * 1000 meter / (60 minutter * 60 sekunder) = 16,67 meter i sekundet

På 0,0875 sekund vil den så flytte sig 1,45 meter (i dette tilfælde skal du holde mindst 1,45 meter foran duen).

På 0,0625 sekund vil den flytte sig 1,04 meter.

På 0,025 sekund vil den flytte sig 0,41 meter.

Hvis en lerdue flyver med en hastighed på 50 km i timen, så vil den bevæge sig 13,89 meter på et sekund.

På 0,0875 sekund vil den så flytte sig 1,21 meter.

På 0,0625 sekund vil den flytte sig 0,86 meter.

På 0,025 sekund vil den flytte sig 0,35 meter.

Hvis en lerdue flyver med en hastighed på 40 km i timen, så vil den bevæge sig 11,11 meter på et sekund.

På 0,0875 sekund vil den så flytte sig 0,97 meter

På 0,0625 sekund vil den flytte sig 0,69 meter

På 0,025 sekund vil den flytte sig 0,28 meter