Flugtskydning »


Vi træner med haglbøssen på Højderyggens Skydecenter, hvor der er en traditionel jagtbane med bag-, venstre-, spids- og højreduer. Herudover er der to sportingbaner og en trapbane samt høje fasaner. Trap og høje fasaner kan kombineres.

Der er altid instruktører på banen, og har man brug for hjælp, skal man bare sige til.


Det er utroligt vigtigt at få trænet med sin haglbøsse. Du opnår større sikkerhed, og din træfprocent forbedres så anskydninger minimeres.


Waidmannsheil

Holdskydning


Klovborg Jagtforening deltager i Vejle Amts Holdskydning og deltager også gerne i diverse øvrige skydninger på forbundsplan.

Højderyggens Skydecenter i Nørre Snede


Højderyggens Skydecenter drives af de tre jagtforeninger i Klovborg, Nørre Snede og Ejstrupholm. Når du er medlem af Klovborg Jagtforening, er du automatisk medlem af skydecenteret.


Adresse:

Grættrupvej 13

8766 Nørre Snede


NB maks. 30 km/t på grusvejen!



Der er almindeligvis skydning torsdage fra kl. 18.30 fra april til august.

Tjek nøjagtige tider i vores program eller skydecentrets facebookgruppe, Højderyggens Skydecenter.


Til nye jægere (og dem der måske kunne trænge til en opfrisker!) anbefaler vi at du tager lidt tid til at kigge igennem afsnittet "Guide til haglbøssen" i menuen foroven.


Onsdage i maj og august måned kl. 18.30

På Højderyggens Skydecenter tilbyder vi sammen med de to andre foreninger gratis skydeinstruktion for urutinerede skytter, særligt med henblik på folk der skal til haglskydeprøve eller er nye jægere. Bare mød op og nyd godt af vores dygtige instruktørers ekspertise.


Skydecentret er generelt et godt sted at møde hinanden uden for jagtsæsonen, og nye medlemmer er altid meget velkomne til at komme forbi og gå en runde med os.


Skydecentret har sin egen hjemmeside som du finder her.

Vejle Amts Holdskydning har også en side som du finder her.




Vi ses på Susegården!


Også i 2025 arrangerer John en tur til Susegården.

Datoen er lørdag den 23. august 2025.


Susegården i Getinge i Sverige er et mekka for jægere og lerdueskydning i Skandinavien.


Der er et yderst kompetent og erfarent team af instruktører, der vil gøre alt for at hjælpe dig videre i din egen udvikling som haglskytte med særligt fokus på jagtrelateret skydning. Tilsammen besidder de mere end 100 års erfaring inden for jagt og skydning.


Se mere på www.susegarden.se


Program

Kl. 04.30 afgang fra Horsens

Kl. ca. 09.00 ankomst til Susegården

Kl. 09.30 start på instruktionerne/skydning

Kl. 12.00-13.00 Fællesspisning


Skal du med, så skal der tilmeldes til:

John Harley Rasmussen på tlf. 41 94 94 55.


- Opdateret 2025, SH






Lær at ramme



Over 4 mandage i juni 2015 afholdes et kursus i skydning med haglgevær på Højderyggens Skydecenter, Grættrup, Nr. Snede.


Kurset er primært rettet mod nyjægere, der skal til haglprøve eller til uerfarne skytter, der ønsker at blive bedre til at skyde lerduer. Der er plads til 15 deltagere.


Kurset indeholder en kort teoretisk gennemgang af skydestilling og forskellige teknikker til at ramme sideduer. Der vil blive undervist i fast foranhold til sideduerne. Der skydes til sideduer og bagduer - ligesom til haglprøven. Det er muligt at låne en haglbøsse under kurset.


Kurset strækker sig over 4 skydedage og udover almindelig individuel instruktion, benytter vi os muligvis også af actionkameraer til optagelse af nogle af dine skud og skydestilling. Vi kan således analysere disse skud sammen med dig, hvis det er nødvendigt.


Kurset indeholder:


· en teoretisk gennemgang af skydestilling og skydeteknik


· Individuel skydning med din haglbøsse til papskive på 25 meters afstand


· én instruktør pr. 5-7 deltagere i kurset


· ca. 200 skud til lerduer (patroner og lerduer er inkluderet i prisen)


· en afsluttende testhaglprøve


Kurset afholdes på 4 mandage i juni med start d. 8. juni kl. 18.00. Hvis du er interesseret i at deltage, kan du sende en mail til jagt@klovborg-jagtforening.dk


Samlet pris 1.350 kr. – der afregnes inden kursusstart.